Thorax Akupunktur - Sikker behandling og forebyggelse af skader

Thorax Akupunktur - Sikker behandling og forebyggelse af skader

348,00 DKK


1. udg. 2022. kr.348.00. Forfatter Kjeld Bruun-Jensen. Hardback, op mod 100 farveillustrationer. 168 sider. Format 19,5x25,5 cm.


Model/Varenr.: A12
Lagerstatus: På lager
stk.

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT FORSTØRRE!

Vare nr. A12. Thorax Akupunktur. Sikker behandling og forebyggelse af skader. 1. udg. 2022. kr.348.00. Vil du give akupunktur på brystkassen, og mangler du overblik, er dette bogen for dig !

Forfatter Kjeld Bruun-Jensen. Hardback, op mod 100 farveillustrationer. 168 sider. Format 19,5x25,5 cm. Denne bog er blevet til, som reaktion på de nye krav, der stilles til akupunktører, der vil give nåleakupunktur på brystkassen. Læser man bekendtgørelsen, der skal udmønte de nye krav, så er pneumothorax vigtigste tema. Men bekendtgørelsen lægger også op til en bredere tilgang til sikker behandling, håndtering af komplikationer og forebyggelse af skader. Denne bog forsøger netop at spejle bekendtgørelsen, både i forhold til pneumothorax, men også i relation til andre lavthængende frugter.

Fra bogens forord

Denne bog er blevet til, som reaktion på de nye krav, der stilles til akupunktører, der vil give nåleakupunktur på brystkassen. Som så mange gange før, har et politisk indgreb ført til ny lovgivning efter en række uheld. Vi skal tilbage til september 2017, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed i dagspressen advarer mod den risiko, der kan være for, at den ene eller begge lunger klapper sammen efter akupunktur. Denne advarsel var en konsekvens af 4 sager, hvor patienter fik pneumothorax efter behandling med nåle på bryst-kassen. En af sagerne havde dødelig udgang, imens de involverede i de andre sager fik behandling for deres pneumothorax i tide.
På ovenstående baggrund er man, kort fortalt, nået frem til en ny lovgivning, der kræver, at akupunktører skal på sikkerhedskursus, såfremt de ønsker at stikke med nåle på brystkassen. Kravet gælder dog ikke læger, kiropraktorer og dem, der giver akupunktur på offentligt sygehus.
Da jeg underviser i akupunktur, valgte jeg at tage på et af de omtalte sikkerhedskurser. Jeg har godt nok en lægefaglig baggrund, men havde behov for at vide, hvilke krav de studerende står overfor. Derfor deltog jeg i efteråret 2021 på et 1-dags kursus. Kurset var veltilrettelagt, med en engageret og dygtig underviser. Som jeg oplevede det, var kursets primære fokus at erkende og håndtere et pneumothorax scenarie - altså at håndtere situationen, hvis skaden sker. Jeg savnede dog undervisning knyttet til lokalisation af punkter og stikteknik, som efter min opfattelse er en del af sikkerheden omkring thorax akupunktur.
Selvfølgelig er tidlig erkendelse, førstehjælp og opkald til 112, eller akut henvisning til lægevagt eller skadestue, af afgørende betydning. Så sikkerhedskursets idé om at undgå, at tilstanden bliver livstruende, er meget vigtigt. Men man uddanner jo ikke kun kirurger i at undgå kirurgiens komplikationer, man uddanner dem også i kirurgisk teknik. Parallellen er her, at akupunktørens faglighed, i forhold til thorax akupunktur, bør have mere fokus på sikker behandling og forebyggelse af skader.
Brystkassen udgør et kropsligt stort areal med relativt mange akupunkturpunkter. Akupunktur på thorax er derfor en væsentlig del af akupunktørens arbejdsområde. Et sikkerhedskursus, hvor man primært har et førstehjælps perspektiv, er derfor ikke nok. Underviseren på kurset vidste kun meget lidt om akupunktur, hvorfor den akupunktur-faglige del var mangelfuld. Ideen om, at man kan reducere risikoen for pneumothorax, ved at være en dygtig akupunktør, kunne jeg således ikke genfinde i kursets indhold.
Læser man den bekendtgørelse, der skal udmønte den nye lov, så er pneumothorax scenariet vigtigste tema. Dette fokus er naturligt, da pneumothorax er den hyppigste af de sjældne og alvorlige komplikationer til akupunktur. Men der lægges også op til en bredere tilgang til sikker behandling, håndtering af komplikationer og forebyggelse af skader. Denne bog forsøger netop at spejle bekendtgørelsen, både i forhold til pneumothorax, men også i relation til andre lavthængende frugter. Bogens fokus er således både baggrundsviden og tematisk viden. Målet er, at akupunktøren skærper sin sikkerhed, forebygger skader og styrker sit kendskab til kontraindikationer samt komplikationer.
På dette grundlag mener jeg, at denne bog er relevant. Den skal og kan ikke erstatte sikkerhedskurserne, men supplere dem. På sigt er det således mit håb, at de lovpligtige sikkerhedskurser fortsat udvikler sig positivt, og det er ligeledes mit håb, at denne bog kan bidrage dertil.
For korrektur og feedback, skal der lyde en stor tak til sygeplejerske, cand. scient san. og master i sundhedsfremme Lisbeth Langdahl og akupunktør Lilli Jespersen.

Kjeld Bruun-Jensen
Akupunktør, læge, cand. scient san., Ph.D.
2022

 

Kunder der har købt dette produkt har også købt